Ekstern marketing

Brug ekstern marketing og spar tid og penge

Vil du gerne dedikere al din tid til at få din virksomhed til at vokse, så du kan koncentrere dig om dine kunder og dine produkter? Og samtidig holde styr på budgettet, så det ikke løber løbsk?

Det kan du gøre ved at bruge mig som din eksterne marketingkonsulent. Jeg hjælper dig med at få løst de marketingopgaver, du har brug for – uanset om de er små eller store, af kortere eller længere varighed.

Hvad afholder dig fra at få hjælp til din marketing?

Måske har du allerede overvejet at gøre mere ved markedsføringen af din virksomhed, men kan ikke overskue, hvor du skal starte, fordi der er så mange veje, der virker til at føre i hver sin retning?

Anita Cordes - ekstern marketing

Og hvad koster det af penge, tid og ressourcer? Hvis du ejer eller arbejder i en mindre virksomhed, har du måske allerede tænkt disse tanker.

Men du har alt for travlt med at få solgt dine produkter, skaffe nye kunder og pleje dem, du allerede har. Lyder det bekendt? Hvis ja, så er det måske på tide at få hjælp til at få løst dine marketingopgaver på en professionel måde? Vel at mærke uden at behøve at ansætte en marketingmedarbejder på fuld tid.

Dine fordele ved at bruge ekstern marketing

  • Spar penge: Du slipper for at have faste udgifter til løn, pension, feriepenge, kontorplads med udstyr og andre personalegoder til en fastansat medarbejder.
  • Ny tilgang til din marketingindsats: Jeg stiller dybdegående spørgsmål og ser muligheder, som du måske ikke selv kan få øje på.
  • Mere tid: Ved at overlade dine marketingopgaver til mig får du frigjort kostbar tid, som du kan bruge på dine kunder og din virksomhed.
  • Fuld fleksibilitet: Du bestemmer selv, hvor mange timer du har behov for fra opgave til opgave.

Jeg arbejder/har arbejdet for flere forskellige virksomheder som ekstern marketingkonsulent. Sådan siger de om vores samarbejde:

“Anita Cordes har hjulpet med at få min hjemmeside op at køre ved at styre hele processen samt skrive alle teksterne til hjemmesiden samt sørge for, at den er SEO-optimeret. Anita har også sat min Mailchimp-konto op og lavet en designskabelon til udsendelse af nyhedsbreve. Jeg har desuden en fast månedlig abonnementsaftale hos Anita, som fungerer på den måde, at vi aftaler mine marketingaktiviteter for hver måned. Anita kommer med gode idéer, skriver og poster mine opslag på Facebook, sørger for at holde min hjemmeside opdateret samt skriver alle mine nyhedsbreve. Hver måned følger hun også op på de forskellige aktiviteter og foreslår nye tiltag. Det fungerer meget fint, og jeg slipper for at bruge ret meget tid på det. Vores samarbejde har uden tvivl hjulpet mig med at løfte min marketing.”
Kim Jørgensen, indehaver af Spisekurven, www.spisekurven.dk

”I forbindelse med opdatering og re-design af min hjemmeside havde jeg både brug for marketingsparring omkring opbygning af siden samt ikke mindst få skrevet nogle gode tekster. Jeg har kendt Anita igennem lang tid som en dedikeret og seriøs person, der hele tiden søger at udvikle sig inden for markedsføring både offline, men ikke mindst på de forskellige online platforme som bl.a. de sociale medier. Med teksterne til min hjemmeside formåede Anita at skabe den gode og nødvendig balance om både at være kundeorienteret, informativ, sælgende og imødekommende over for forskellige søgemaskiner. Hvis du skal bruge en dygtig og alsidig person til at styre din marketing, vil jeg klart anbefale Anita Cordes.”
Søren Gitz-Johansen, indehaver af Gitz Design, www.gitz-design.dk

“Hos Joka har vi gennem længere tid brugt Anita Cordes som vores faste, eksterne marketingkonsulent, da vi ikke har behov for at have en marketingperson ansat på fuld tid. Anita løser vores online og offline marketingopgaver, så vi ikke selv skal bruge tid på det. Hun har været meget hurtig til at sætte sig ind i vores ønsker og virksomhed, og det er lige som at have en medarbejder ansat, som bare ikke er så meget på kontoret. Vi er meget tilfredse med vores samarbejde, og vi vil gerne anbefale Anita til alle mindre virksomheder som vores.”
Birgitte S. Nørgaard, direktør i Joka Packaging, www.joka.dk

Disse online marketingopgaver kan jeg hjælpe dig med

  • Være din sparringspartner, så du får optimeret din marketingindsats.
  • Skrive tekster til din hjemmeside/webshop, så du bliver fundet på Google.
  • Være tovholder og styre hele, hvis du skal have en ny hjemmeside/webshop.
  • Skrive og udsende nyhedsbreve i Mailchimp (inkl. opsætning).
  • Udarbejde aktivitetsplaner, der giver dig fuldt overblik over din marketingindsats på de sociale medier.
  • Facebook: Skrive og planlægge dine opslag eller opsætte og styre dine annoncer. .

Hvis du har brug for hjælp til offline marketingopgaver, kan jeg også hjælpe dig. Det kan f.eks. være:

  • At få skrevet tekster til dine brochurer eller andet salgs-/marketingmateriale.
  • At planlægge og gennemføre dine marketingkampagner.

Jeg stiller mine mange års erfaring inden for både online og offline marketing til din fulde rådighed. Jeg sætter mig grundigt ind i din virksomhed og dine produkter, så jeg kan rådgive dig bedst muligt.

Uanset om du har brug for at få løst enkeltstående opgaver eller vil bruge mig som konsulent på længere sigt, finder vi en løsning, der passer til dit behov.

Skal vi tage en snak? Det koster ikke noget

Første skridt er, at du kontakter mig helt uforpligtende. Og med det mener jeg, at du ikke binder dig til noget som helst – der er ingen skjult agenda!

Vi starter med en gratis indledende snak på 15 minutter, hvor vi taler om hvilke marketingudfordringer, du står med og hvilke marketingopgaver, du har brug for at få hjælp til. Send mig en mail på marketing@anitacordes.dk og vi aftaler et tidspunkt at ringes ved på.

Først derefter tager du stilling til, om du vil bruge mig som din eksterne marketingkonsulent.

Kontakt mig

Har din virksomhed i virkeligheden brug for ekstern marketing?

Når jeg taler med mulige kunder, hører jeg ofte mange forskellige indvendinger for, hvorfor de ikke vælger at investere i deres marketingindsats.

  • ”Jeg ved ikke ret meget om marketing, så hvad skal jeg bruge det til?”
  • ”Det har jeg ikke tid til, og det er alt for uoverskueligt at komme i gang med.”
  • ”Det koster sikkert en halv million – det har jeg ikke råd til.”
  • ”Hvad skal en lille virksomhed som min med blogindlæg, sociale medier, nyhedsbreve osv.?”

Kan du genkende nogle af indvendingerne? Måske skulle du prøve at vende det lidt på hovedet og overveje at bruge ekstern marketing i din virksomhed?

Tænk på hvilken forskel den rigtige marketingindsats kan gøre for din virksomhed. For hvad nu, hvis du fik flere kunder, solgte flere produkter, fik flere gode referencer…? Så ville din investering hurtigt være tjent ind igen.

Priser

  • Du vælger selv, om et klippekort med rabatordning passer dig bedst. Denne løsning bruger langt de fleste af mine kunder.
  • Eller måske foretrækker du, at jeg løser dine marketingopgaver på timebasis.
  • Læs mere om mine priser her.

Jeg glæder mig til at høre fra dig og finde ud af, om jeg kan hjælpe dig med at styrke din marketingindsats.

Vil du vide mere?