Korrekturlæsning

Slip for stavefejl og grammatiske fejl

Lad mig sige det lige ud:
Jeg hader at læse tekster fyldt med stavefejl og grammatiske fejl! Det gør, at min opfattelse af et produkt falder i takt med, at fejlene springer i øjnene. Og det kan jo godt være et udmærket produkt alligevel, men jeg opdager det måske ikke.

Desværre sker det alt for tit, at korrekturlæsningen er mangelfuld. Eller den, der har læst korrektur, har ikke gjort det godt nok. Stavekontrol og ordbøger er en god hjælp, men langt fra nok.

Og det er da irriterende at få forstyrret sit budskab af stavefejl, som kunne være undgået. Plus det sender et signal om dit produkt, som du ikke kan være tjent med.

Jeg har i de sidste 20 år læst korrektur på alt det marketingmateriale, jeg har lavet. Ofte har jeg også læst korrektur for mine kolleger, når der var tid til det. Både på dansk og på engelsk.

Korrekturlæsning som en del af vores samarbejde

Hvis du ønsker det, læser jeg gerne korrektur på dit materiale, hvis vi aftaler, at det skal være en del af vores samarbejde.

Men uanset hvad kan jeg nok ikke lade være med at kommentere det, hvis jeg falder over en stavefejl eller grammatisk fejl. Og skulle du falde over en enkelt lille fejl her på min hjemmeside, hører jeg gerne om det!

Få mere info