Kategoriarkiv: Marketing

Hvornår for meget er for meget, men for lidt ikke er nok

Lyder det her scenarie bekendt? Du sidder bænket i sofaen om aftenen og vil lige tjekke, hvad der sker på de sociale medier, f.eks. Facebook? Din nyhedsstrøm er fyldt med opdateringer fra både venner og firmaer, du følger. Nogle mere spændende end andre.

Mellem endeløse billeder af mad, kæledyr, nyheder osv. dukker der flere ens opslag op i én lind strøm fra den samme person. Hvor interessant er det lige?

Der skal noget til for at få et like

Hvis du er medlem af flere forskellige grupper, har du næsten med garanti set disse ens opslag. Jeg ved ikke, hvordan du har det med dem, men jeg bladrer hurtigt forbi dem og ofrer dem som regel ikke megen opmærksomhed. Continue reading

Gratis betyder ikke længere bare gratis

Dette er vigtig læsning for dig, der skriver nyhedsbreve eller har planer om at gøre det. Og som giver noget gratis væk for at få flere tilmeldinger til din nyhedsbrevsliste.

Det kan være en såkaldt freebie eller kundemagnet i form af en e-bog, en guide, en tjekliste, en video osv.

Der er nemlig kommet nye regler på området, som du skal sørge for at overholde, så du ikke får problemer med lovgivningen.

Gratis har fået en helt ny betydning

Nye regler fra Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden har afgjort, at det ikke længere er lovligt at kalde noget, du giver væk for gratis, hvis det forudsætter, at din modtager skal melde sig til dit nyhedsbrev. Continue reading

Skriv når du har noget på hjerte

Alle taler om det: Et nyhedsbrev og en freebie kan være guld værd for din hjemmeside og din forretning. Er du allerede den lykkelige indehaver af et nyhedsbrev, burde alt jo være i den skønneste orden, og du kan stoppe med at læse her… men hæng alligevel på lidt endnu.

Jeg melder mig ofte til nyhedsbreve, fordi jeg er en nysgerrig rad og godt kan lide at læse, hvad andre skriver om. Men jeg må også indrømme, at jeg jævnligt bliver skuffet.

Du kan skrive nyhedsbreve alle vegne

Måske får jeg en enkelt velkomstmail, og så er der ellers bare stilhed. Larmende tavshed. Som i at der måske går flere måneder, før der kommer et nyt nyhedsbrev.

Til den tid har jeg med stor sandsynlighed glemt, hvorfor jeg overhovedet valgte at følge vedkommende. Og risikoen, for at jeg trykker ”Afmeld”, er ret stor.

Så husk at holde gryden i kog fra starten af. Den, der har tilmeldt sig, har jo gjort det, fordi han eller hun er interesseret i at læse, hvad du har på hjerte. Continue reading

Kan dine mulige kunder komme i kontakt med dig?

Er du til at få fat på? Ja da, skulle du meget gerne svare. Men er du nu også helt sikker på det? Har du gjort det så nemt for dine mulige kunder at kontakte dig, som du overhovedet kan?

Har du en kontaktknap på din hjemmeside, så dine mulige kunder ikke skal bruge tid på at lede efter den? Dette er meget vigtigt, for hvis folk ikke kan finde det, de leder efter, så hopper de bare over på en af dine konkurrenters hjemmeside i stedet for at blive på din.

Du ville virkelig undre dig, hvis du vidste hvor mange hjemmesider, der slet ikke har en kontaktknap. Måske har vedkommende bare glemt det og regner med, at læseren bare scroller helt ned i bunden i af hjemmesiden, hvor der måske – måske ikke – står en mailadresse, man kan skrive til.

Er du til at komme i kontakt med?

Hvor skal kontaktknappen være?

Det bedste og mest logiske sted at placere en kontaktknap er øverst til højre på din hjemmeside eller i din menulinje, hvis du har sådan en. Det er her, folk forventer at finde den, så gør dig selv den tjeneste at placere den her.

Du kan også vælge at have en fast kontaktformular liggende i højre side. Den er i hvert fald ikke til at overse. Continue reading

Du kommer ikke uden om SEO, hvis du vil have besøg på din hjemmeside

Skriv gode SEO-tekster og gør Google til din ven.

Tænker du sådan om SEO: ”Åh nej, det orker jeg ikke at forholde mig til…”? Det kan godt være, du har brugt oceaner af tid på at få det helt rigtige design på din hjemmeside, så den fremstår flot og brugervenlig. Og det skal den naturligvis også.

Men du kommer ikke uden om at forholde dig til SEO, dvs. søgemaskineoptimering på godt dansk. Du har brug for at have nogle gode SEO-tekster, der virker på Google.

Når du skriver tekster til din hjemmeside, er det altafgørende, at du bruger de rigtige søgeord. Ellers får du svært ved at blive fundet på Google af dine potentielle kunder.

SEO er en vigtig del af din hjemmeside

Måske er de søgeord, du allerede bruger, slet ikke de ord, der bliver søgt på. Derfor er det vigtigt løbende at tjekke, om dine søgeord er de korrekte.

Du må derfor se at få lavet en søgeordsanalyse (hvis du ikke allerede har gjort det), så du får fundet ud af, hvad folk leder efter. Når du har fundet de rigtige søgeord, skal du skrive dine tekster – og dine SEO-titles og meta descriptions* – ud fra de søgeord, du har valgt.  Continue reading

Er du aktiv eller passiv på din hjemmeside?

Jeg kunne også spørge dig, om du er personlig eller upersonlig i din stil, når du skriver til din målgruppe?

Teksterne på din hjemmeside er alfa og omega på, for det er dem, der skal sælge dig eller dit produkt. Derfor skal du sørge for, at dine tekster henvender sig direkte til din læser.

Gang på gang støder jeg på hjemmesider, hvor teksterne enten er skrevet i et gammeldags sprog, eller generelt er alt for upersonlige. Og det fratager mig lysten til at læse videre, selvom det måske er lige det produkt eller den ydelse, jeg søger.

Er din stil for gammeldags?
Er din stil for gammeldags?

Alt for mange vælger at skrive i passivform og tredje person. Et eksempel kunne være: ”Virksomhedens kunder tilbydes en udvidet garanti og fuld returret, hvis de ikke er tilfredse med det udførte arbejde”.

Det er noget tungt og upersonligt at læse, ikke? Får du lyst til at læse videre? I stedet kunne virksomheden skrive sådan: ”Som kunde hos os tilbyder vi dig en udvidet garanti. Det betyder, at du har fuld returret, hvis du er utilfreds med det arbejde, vi har udført.”

Ved at omskrive sætningen en smule virker det, som om virksomheden skriver direkte til dig. Og sådan skal du også tænke, når du skriver til dine læsere = potentielle kunder.

Når du bruger aktive udsagnsord, gør det sproget og teksterne meget lettere at forstå. Desuden gør ord som du, vi, I, os, at din modtager får en helt anden læseoplevelse. Continue reading

Du glemmer da ikke at skaffe nye kunder, vel?

Nye kunder kommer ikke altid af sig selv – du skal arbejde hårdt for at få dem fanget ind. Men uden kunder ingen forretning.

Lyder det her scenarie bekendt? Du har så travlt med at passe dine eksisterende kunder, at du ikke har tid til at skaffe nye? Og de kommer jo nok af sig selv…

Forestil dig, at din skærm nu begynder at blinke faretruende i alle mulige røde advarselsfarver! Det gør den, fordi du er ved at bevæge dig ind i en rigtig ond cirkel, som du for alt i verden skal se at komme ud af igen hurtigst muligt.

Glemmer du at skaffe nye kunder?
Glemmer du at skaffe nye kunder?

Tingene kører derudaf, og du har rigeligt med opgaver at se til. Er det ikke herligt?

”Om lidt bli’r der stille. Om lidt er det forbi”

Du har garanteret hørt Kim Larsen synge disse linjer. Tillad mig lige at være sortseer et øjeblik, for hvad nu hvis det skete for dig? Continue reading

Journalister er nogle dovne hunde

”For søren da, nu er hende Anita da godt nok ude med riven efter journalisterne”, tænker du måske, når jeg skriver, at journalister er nogle dovne hunde.

Og ja, jeg ved godt, at jeg risikerer at få hele den samlede journalistbestand på nakken med sådan en udtalelse.

Journalister kan være nogle dovne hunde!
Journalister kan være nogle dovne hunde!

Men det er slet ikke så hårdt ment, og det skal jeg forklare dig lige om lidt.

Forleden var jeg til et arrangement og mødte en masse selvstændige/iværksættere. Både folk, der allerede havde startet deres egen virksomhed og nogle, der stadig var på idéplanet. Jeg talte med mange af dem, og der var én fællesnævner, der slog mig.

Disse mennesker har virkelig brug for at få noget positiv omtale af deres virksomhed, så de kan få nogle kunder i butikken – uden at det koster dem en halv bondegård.

Gælder det samme for dig? Men hvor går du så lige hen og får det sådan uden videre?  Continue reading

Hvor længe vil du sidde og vente på, der sker noget med din marketing?

En fisketur kan være et dejligt afbræk fra en hektisk hverdag, hvor du samtidig kan lade tankerne flyde frit.

Måske får du en rigtig god idé til et nyt produkt, du kunne tænke dig at sælge. Men hvis du tror, det bare kommer til at ske af sig selv, kan du komme til at sidde og vente i meget lang tid!

Du skal have en klar plan for, hvordan du vil få din marketing sat i omdrejninger, så du undgår at spilde både din tid og ikke mindst dine penge.

Få gode idéer til din marketing, men husk at føre dem ud i livet
Få gode idéer til din marketing, men husk at føre dem ud i livet

Kan du svare ja til mindst et af disse spørgsmål?

  1. Jeg nedprioriterer ofte marketingdelen, fordi jeg mangler tid, og der altid er andre opgaver og deadlines, jeg skal nå først?
  2. Jeg kan ikke overskue hvilke marketingaktiviteter, jeg skal fokusere på, fordi mulighederne er alt for mange og uoverskuelige?
  3. Jeg ville ønske, der ville komme en eller anden og lave marketingopgaverne for mig, så jeg kunne koncentrere mig om det, jeg er god til?

Continue reading

Hvad har du gjort for din marketing i dag?

Har du en plan for, hvordan du kommer i mål med dine marketingtiltag, så de bliver en succes?

Har du overvejet, hvad du skal gøre for at lancere dit produkt?

Har du styr på, hvad der virker? Sociale medier, nyhedsbreve, annoncering osv.?

Mange spørgsmål – det ved jeg godt – men måske prikker jeg i virkeligheden lidt til din dårlige samvittighed…

For der kan være alle mulige (gode) grunde til, at du ikke har fået gjort noget for din marketing i dag. Faktisk er der 4 helt generelle forhindringer, som mange støder på, og som kan gøre, at din marketing ikke giver dig den succes, du har fortjent. Continue reading