Salgs- og forretningsbetingelser

Læs venligst nedenstående grundigt igennem

Indehaver
Anita Cordes
Peder Mathiasens Vej 4
3460 Birkerød
Tlf. 40 45 53 02
Email: marketing@anitacordes.dk
www.anitacordes.dk
CVR-nr. 35950710

Samarbejdsformer

For alle samarbejdsformer gælder, at alle mine priser er ex. moms, da jeg kun handler med erhvervskunder.

Normale arbejdstider:

  • Mandag-fredag kl. 08.00-17.00.

Uden for dette tidsrum kan du ikke forvente, at jeg besvarer telefonopkald eller mails, med mindre dette er aftalt på forhånd. Ved sygdom og ferier vil der være autosvar på mail. Jeg udfører heller ikke opgaver for dig uden for normal arbejdstid, med mindre jeg selv vælger at gøre det.

Klippekort

Du kan med fordel købe et af de forskellige typer klippekort. Det er nemt og overskueligt, og du har altid styr på dit marketingbudget. Dermed får du ingen uforudsete marketingudgifter.

  • Klippekortet skal altid være betalt før opgavestart.
  • Gyldighed: 1 år fra købsdato.
  • Prisen er bindende.
  • Ubrugte klip/timer refunderes ikke.
  • Klip/timer kan ikke overføres til andre.
  • Du kan altid selv følge dit forbrug og hvor mange timer, du har tilbage på klippekortet via det link, du får til Dropbox.
  • Min. klip: 15 minutter.

Ringer du kort til mig med et spørgsmål eller sender en kort mail, trækker jeg ikke noget fra dit klippekort, da jeg betragter det som god kundeservice.

Jeg giver dig altid besked om på forhånd, hvor lang tid jeg skal bruge på at lave en opgave. Ændrer opgavens karakter sig, får du at vide, hvor længe det i givet fald vil tage mig at udføre den.

Når du har accepteret mine salgs- og forretningsbetingelser på mail, sender jeg dig en faktura på det ønskede klippekort. Betalingsbetingelser: Netto kontant. Ved for sen betaling opkræves et rykkergebyr på kr. 100,- inkl. moms.

Timepris – marketingrådgivning

Hvis du ønsker det, kan du købe marketingrådgivning på timebasis til normalpris på kr. 925,- ex. moms pr. time. Dette kan være en løsning for dig, som foretrækker at blive faktureret fra opgave til opgave.

Faktura på opgaver på timebasis fremsendes ved opgavens afslutning. Betalingsbetingelser: Netto kontant. Ved for sen betaling opkræves et rykkergebyr på kr. 100,- inkl. moms.

Er der aftalt en større opgave inden for et fastsat budget eller en opgave med flere delopgaver, som ikke er på et klippekort, forbeholder jeg mig ret til at opkræve ratebetalinger, indtil den samlede opgave er afsluttet.

Kørsel til møder

Hvis du bor inden for ca. 30 km fra Birkerød, beregner jeg ikke tid for kørsel, når vi mødes hos dig. Bor du længere væk, er du enten velkommen i Birkerød, vi kan mødes på en café i København, eller også kan vi arbejde sammen via Skype, Teamviewer, tlf. og mail.

Diverse

Alle aftaler er bindende, og der er ingen fortrydelsesret på min marketingrådgivning.